Truslen fra de sociale medier er en reel trussel. Her kan du se, hvordan du beskytter dig.

Der er næppe tvivl om, at muligheden for at bruge en anonymitetskappe og en meget stor mikrofon, kan få det værste frem i nogle mennesker. Det gælder især på de sociale medier. Brugen af onlinechikane og hadbeskeder bliver mere og mere udbredt og er en kilde til voksende bekymring for alle, der bruger sociale medier. Der er faktisk 40 % af internetbrugerne, der siger, at de personligt har oplevet onlinechikane.

Chikanen går også ud over de kendte og offentlige personer, og det er grunden til, at nogle af dem har “meldt sig helt ud” af de sociale medier. Selvom mange af firmaerne bag disse platforme bekæmper chikane, kan man også selv gøre noget for at beskytte sig. Du kan faktisk gøre en hel masse selv og medvirke til at bekæmpe onlinechikane.

Sådan kommer du i gang:

Beskyt dine konti.

Du skal virkelig lægge vægt på kontosikkerheden – både for dig selv, dine nærmeste og alle andre. Det gælder især, når man er udsat for chikane. Du skal beskytte alle dine konti med en kompleks adgangskode – dvs. mindst otte tegn og en blanding af tal, store og små bogstaver  samt symboler – og godkendelse med to faktorer.

Godkendelse med to faktorer er især en vigtig forholdsregel i forbindelse med kontosikkerhed. Det er der en simpel grund til: Mange af chikanørerne har teknisk snilde og nyder at overtage et offers konto, så de kan sprede hadefulde kommentarer i offerets navn for at skade vedkommendes omdømme.

Det kan ikke lade sig gøre, hvis du bruger godkendelse med to faktorer, fordi man skal angive både a) en adgangskode og et brugernavn til kontoen og b) bevise, hvem man er, ved hjælp af noget, som kun den rigtige bruger kan have. Det foregår i mange tilfælde på den måde, at en tjeneste sender en meddelelse til den rigtige brugers smartphone, og denne meddelelse skal brugeren anvende til at bekræfte sin identitet.

Det er rigtigt, at godkendelse med to faktorer kan lyde som en besværlig og tidskrævende fremgangsmåde, men det er meget mindre besværlig og tidskrævende end at skulle rette op på sit omdømme, hvis nogen har misbrugt din identitet.

Hold styr på, hvem der kan følge dig, og bloker chikanørerne.

Både Facebook og Twitter har effektive funktioner til beskyttelse af personlige oplysninger, så du kan bestemme, hvem der må se din konto, dine opslag og dine oplysninger.

På Twitter er det en god ide at låse kontoen. På den måde kan du bestemme, hvem der kan følge dig og se dine opslag. Du kan også blokere chikanører på Twitter ved at klikke på tandhjulsikonet på en angribers profil og vælge “bloker”. Du kan få flere gode råd om beskyttelse af personlige oplysninger på Twitter her.

På Facebook findes der lignende funktioner til beskyttelse af personlige oplysninger. Du kan bestemme, hvem der kan se hvad, blokere chikanører og anmelde ulovlige aktiviteter (og chikane er ulovligt). Du kan læse Facebooks regler for beskyttelse af personlige oplysninger her og finde ud af, hvordan du beskytte dig mod chikane på webstedet her.

Vær forsigtig med, hvad du deler online.

Vær forsigtig med, hvilke oplysninger du deler om dig selv på de sociale medier. Adresser, telefonnumre og placeringer bør ikke deles i dine opslag eller indgå i biografier. Angriberne kan bruge denne type oplysninger til at udsende falske trusler og i nogle tilfælde til at “forfalske” forbrydelser for at fremprovokere en reaktion fra politiet. Denne metode kaldes “SWATTING” og er en meget alvorlig forbrydelse. Du kan få flere oplysninger om denne trussel her og læse en journalists beretning om, hvordan det er at blive udsat for swatting, her.

Lad være med at klikke på link eller åbne meddelelser fra og kommunikere med chikanører.

Det er måske fristende at svare, hvis du bliver angrebet af chikanører. Lad være. Du skal ikke kommunikere med chikanører på nogen måde. Det giver dem ikke blot større magt, men kan også give dem mulighed for at begå cyberangreb ved at narre dig til at klikke på et link eller åbne en fil. Det er det, vi kalder et “phishing-angreb“, og det er meget almindeligt (og ofte meget effektivt).

I stedet skal du fortælle venner og familie, at du er blevet offer for chikane, og at du ikke vil svare på onlinemeddelelser i et stykke tid. Du skal sørge for, at du har en omfattende sikkerhedsløsning på dine enheder, og du skal altid være på vagt over for mistænkelige eller uønskede kontakter – især hvis de udgiver sig for at være familiemedlemmer eller andre personer, som du har tillid til.

Anmeld chikane til webstedets ejer. I dag har de fleste store sociale medier nogle værktøjer, som du nemt kan bruge til at anmelde chikane eller andre former for misbrug. Brug dem (Twitters er her. Facebooks metoder er beskrevet her). Men nogle websteder er ganske enkelt for små til at anvende de komplekse rapporteringsværktøjer. I så fald skal du enten kontakte en moderator eller sende en mail til tjenesten via kontaktoplysningerne – de findes som regel nederst på webstedets startside.

Anmeld chikane til myndighederne. I mange tilfælde er chikane ulovligt. Vedvarende angreb via sociale medier er under alle omstændigheder ulovlige. Der er forskellige juridiske muligheder for ofrene. Hvis chikanen er gået over stregen, og du frygter for din sikkerhed, er det tid at kontakte myndighederne.

I USA kan man indsende klager til Internet Crime Complaint Center (IC3) eller til det lokale politi. Medarbejderne hos IC3 samarbejder med andre myndigheder med henblik på at opspore og bringe kriminel onlineadfærd til ophør. Politiet har også deres eget websted, hvor du kan indsende klager og anmeldelser. Bemærk: Uanset hvordan du indsender en rapport, skal du kunne bevise, at du er udsat for chikane. Tag skærmbilleder af alt, og indsend dem sammen med klagen.

Du skal aldrig tolerere chikane eller betragte det som normalt. Du kan bekæmpe og hjælpe med at bringe onlinechikane til ophør som beskrevet ovenfor og ved at tilmelde dig vores initiativ “Hack Harassment”.

Og du skal selvfølgelig holde dig orienteret om de nyeste forbruger- og mobilsikkerhedstrusler ved at følge mig og @IntelSec_Homepå Twitter og synes godt om os på Facebook.

{"metadata":{"id":"bbcbb880-690a-4c8a-8b00-26eeff6ae3ad","version":"1.0","ep":"ta","lang":"da-dk","original-url":"https://blogs.mcafee.com/consumer/social-media-harassment-threat/","author":"Gary Davis","author-page":"https://blogs.mcafee.com/author/gary-davis/","category":"Consumer Threat Notices","draft":"true","authordetail":"Gary Davis is Chief Consumer Security Evangelist. Through a consumer lens, he works closely with internal teams to drive strategic alignment of products with the needs of the security space. Gary also oversees Intel Security online safety education to educate businesses and consumers by distilling complex security topics into easily understandable and actionable advice. During his 5+ years at Intel Security, he has held leadership roles in the consumer and enterprise divisions where he has helped shape various product portfolios and strategic direction along with advocating for cybersecurity education. Gary has appeared on multiple business, security and consumer lifestyle broadcast outlets, including CBS News, CNBC, FOX News, Bloomberg, WSJ MoneyBeat and several Bay Area television stations; and quoted in the New York Times, the Wall Street Journal, USA Today, Money Magazine, CNN, Forbes, TIME Magazine, LA Times, Huffington Post, MSNBC, PC Magazine, CNET, CSO Magazine, and PC World. He is a sought-after speaker discussing the state of and trends in digital security. Prior to joining McAfee, he held senior management positions for more than 15 years in technology companies. Gary served on the board of directors of the National Cyber Security Alliance (NCSA).","feedimageurl":"https://securingtomorrow.mcafee.com/wp-content/uploads/social-media-harassment-threat.jpg"}}

The post Truslen fra de sociale medier er en reel trussel. Her kan du se, hvordan du beskytter dig. appeared first on McAfee Blogs.

Read more: Truslen fra de sociale medier er en reel trussel. Her kan du se, hvordan du beskytter dig.

Story added 9. November 2016, content source with full text you can find at link above.